Ikke helt perfekt

mandag den 17. november 2014

Det stille liv

Foto: Bjarne Stæhr

Bloggen har mildt sagt levet 'det stille liv' det sidste halve års tid. Mens jeg ude i den virkelige verden har haft travlt med mange forskellige projekter.

Først og fremmest har jeg været i praktik. Først på Grønnegårds Teatrets skræddersal, hvor jeg har arbejdet med kostumerne til årets forestilling 'De lystige koner fra Windsor'.

Når man som forholdsvis uerfaren dumper ned midt i en gruppe af vanvittigt dygtige skræddere, så siger det sig selv, at man er nederst i 'fødekæden'. Det tog mig lige et par uger at vænne mig til, at det ikke var mig, der skulle sy de store rober, men kun de bryster, som skulle ned i kavalergangen.

Foto: Bjarne Stæhr

Og at min mest betroede opgave var at slå knapper og sy dem på kostumerne.

Men da jeg havde brugt min første rulle bjørnetråd, strammet håndledsbindet og accepteret den præmis, oplevede jeg et fællesskab og en helt særlig ånd.

Det var fantastisk at føle, at mine kraver og pynteflæser, var en lige så vigtig del af forestillingens kostumer som alt det andet, der forlod skræddersalen.

Efter nogle hektiske måneder og en velfortjent sommerferie landede jeg i midten af august i tekstildesigner Susanne Schjerning studio til anden del af mit praktikforløb.

Og fra 8 mennesker på 30 kvm. og stramme deadlines skiftede jeg miljø til en kreativ énmandsvirksomhed med flydende designprocesser og tid til fordybelse.

Her var jeg med i størstedelen af arbejdsopgaverne på lige fod med Susanne, blev taget med på råd og fik ansvar for egne opgaver.

Hvor min første praktik var en legeplads med højt tempo, var der hos Susanne tid til refleksion og overvejelser omkring mit fremtidige arbejdsliv, når jeg om godt 1½ år er færdig og skal ud og stå på egne tekstile ben.

Så nu nyder jeg et pusterum og sysler med egne projekter, mens hjernen arbejder på højtryk.

søndag den 29. juni 2014

Rabarbermazariner

En af sommerens årlige begivenheder er den store kagedag i Frederiksberg Have. Konceptet er, at en flok kageglade mennesker dyster mod hinanden i al venskabelighed om dommerpanelets første, anden og tredjepræmie samt den prestigefyldte publikumspris.

Det er fjerde år jeg deltager, og jeg har tidligere vundet såvel førstepræmie som publikumsprisen. Dog ikke i år, hvor jeg deltog med disse rabarbermazariner. Men pyt med det, for hele formålet med dagen er sådan set bare at spise så meget kage som overhoved muligt.

Rabarbermazariner
Ca. 30 stk.

Mørdej

400 gr. hvedemel
200 gr flormelis
220 gr. koldt smør
2 æg

Smørret smuldres i mel og flormelis og dejen samles med æggene. Stilles på køl.

Mazarinmasse

225 gr. marcipan
225 gr. rørsukker
150 gr. blødt smør
3 æg
60 gr. hvedemel

Marcipanen smuldres i rørsukker og blandingen røres jævn med det bløde smør. Dernæst tilsættes æggene under omrøring ét ad gangen og til sidste røres melet i.

Rabarberkompot

4 store stængler rabarber
1 stang vanille
4 spsk. sukker

Rabarberne renses og skæres i skiver. Vanillestangen flækkes og korn såvel som stang koges med sukkeret til væden er fordampet, og kompotten er som marmelade i konsistensen. Stangen tages op efter kogning, og kompotten køler af.

NB! Normalt ville jeg bruge mere sukker til den mængde rabarber, men da mazarinmassen er så sød, så må rabarberne godt være lidt syrlige.

Desuden flormelis og frugtfarve til glasur og pynt som fx frysetørrede bær eller krymmel.

Jeg har købt disse skønne briocheforme i Kunst og Køkkentøj, de måler 6 cm. i diameter. Dejen rulles ud til ca. 1 cm. tykkelse og trykkes ned i formen. Sørg for at dejen kommer helt ud i formen, så bliver kagerne finest.

Dernæst fyldte jeg først en teskefuld mazarinmasse i formen, dernæst en teskefuld rabarberkompot og til sidste lukkede jeg af med marzarinmasse igen.

Kagerne bages ved 175 grader i ca. 15 minutter. Prik i kagerne med en træpind. De er færdige, når der ikke kommer mazarinmasse med op, og mørdejen er lysebrun i kanten.

Når de er kommet ud af ovnen, vendes de på hovedet på bagepladen, så de bliver flade på toppen, og når de er helt kolde, pyntes de med lyserød glasur og frysetørrede jordbær.

P.S. Andenpræmien gik i år fuldt fortjent til denne fantastiske Barbie-kage.

tirsdag den 24. juni 2014

Quiltet telefonetui

Min telefon ligger altid nederst i min taske og rasler rundt. Så nu har jeg syet et telefonetui - eller en sovepose til telefonen som én meget rigtigt sagde forleden.

Jeg har quiltet et stykke grønt lagenlærred sammen med et vidunderligt stykke Libertystof (Mitsi) med en tynd pladevat imellem. Desuden har jeg lavet et skråbånd af samme stof, som jeg har kantet med foroven.

Derefter har jeg foldet stoffet og syet etuiet sammen i siden og i bunden, så det lige passer i størrelsen til, at telefonen kan skubbes ned i. Det må ikke være for løst, så falder den ud og heller ikke for langt, så er den svær at få fat i.