Kloge hænder

Jeg er ved at læse Mattias Tesfayes bog 'Kloge hænder', som handler om håndværk og faglighed. Perspektivet er godt nok set med murerbriller, men mange af hans pointer kan sagtens overføres til andre håndværk. 

Hans gennemgående spørgsmål er: hvad sker der med et samfund, hvis de gamle håndværk dør ud?

På mit studie har vi en løbende diskussion om uddannelsens form og formål. Skal vi uddannes til specialister, som er dygtige på få områder, hvor efterspørgslen måske ikke er så stor? Eller skal vi være generalister med kendskab til mange områder, som vi mestrer på et lavere niveau?

Hvem har fx brug for at kunne sy små, hvide engelske huller?

Eller kunne sy et rya-tæppe af uldgarn med forskellige garntykkelser og farver?

Midt i det hele står et tredje parameter - nemlig legen og det eksperimenterende. Det at arbejde kreativt, legende, nytænkende og innovativt er helt særlig egenskab, som går på tværs af både specialistens og generalistens arbejdsområder.

Og så er det jo bare sjovt at lege! 

P.S. Og til dem der har undret sig, så er 'cykelsadlen' på det øverste billede et presseføl, som man bl.a. bruger til at forme en krave omkring, når man syr en uldfrakke. Så ved I det :-)

Hvad nu?

Dem af jer, som jævnligt følger min blog, ved, at jeg de seneste 3 år har været på lidt af en rejse. Det startede med, at jeg sagde mit job op og gav mig selv en udfordring. Bloggen her skulle være mig dagbog - min log om I vil - som skulle dokumentere processen frem mod at finde et nyt arbejdsliv.

 

Langsomt blev de skrevne dagbogsoptegnelser afløst mere og mere af billeder og konkrete DIY-projekter, mens jeg kredsede mig tættere ind på en 'mening med livet'.

 

Efter godt 1½ års tid var jeg klar til at tage et stort skridt i retning mod noget meget konkret, da jeg gik til optagelsesprøve på Tekstilformidleruddannelsen på Håndarbejdets Fremme - og kom ind! Det har indtil videre været to fantastiske år, hvor jeg er blevet udfordret ud i nye kroge og bekræftet i, at jeg i den grad er på rette hylde.

 

Efterhånden som jeg har fået mere og mere travlt, har bloggen her levet et stille liv lidt på sidelinjen. Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle lukke den helt ned, men jeg har nu besluttet, at den indtil videre overlever lidt endnu.

 

Bloggen startede som en måde at holde styr på mine mange overvejelser og erfaringer, og det har jeg lyst til, at den bliver igen. Jeg vil stadig dele mine projekter med jer, men det vil primært være af faglig karakter og med knap så mange DIY-projekter.

Jeg vil også i højere grad bruge bloggens facebook-side med billeder og løbende opdateringer af, hvad jeg går og laver. Så gå ind og 'synes godt om' siden, hvis du fortsat vil følge med.  Om bloggen så overlever på den lange bane, eller om den bliver en del af et større projekt, må stå lidt hen i det uvisse. 

 

Men hæng på indtil videre - jeg glæder mig!!

 

P.S. Siden vi 'sås' sidst har jeg:

 

Været i praktik på Selskabet for Kirkelig Kunst

 

Design Rikke Salto





 

Syet en uldfrakke

 

Revers

 

Paspoleret lomme

 

Wienerlæg og spændetamp

 

Deltaget i tværmodulet Krop, rum og kreativitet på Hellerup Pædagogseminarium

 

 

Startet et nyt forløb op omkring krop og køn i moden

 

 

 

 

 

 

 

Samt lært 2 nye teknikker i broderi

 

Nedlagt syning

 

Rya

 

Januar

Så er julen ovre, og jeg er tilbage på bloggen her efter en måned i julens tegn på min juleblog Endelig jul.

Nu sidder jeg på min pind og kigger ud på sneen og drømmer om de ting, jeg skal i gang med i år.

Første projekt er 3 uger praktik her i januar hos Selskabet for Kirkelig Kunst. Her skal jeg se på broderi, røre ved broderi, lære om broderi og øve mig på broderi. Jeg glæder mig meget, men er også en smule nervøs for, om jeg er god nok til at kunne hamle op med de dygtige damer, som sidder fast derinde og broderer kunst til kirkerne.

Jeg har pudset nogle af de gængse broderisting af i min juleferie, så må jeg se, hvad ugerne bringer.

Hvert år byder som regel på et større projekt - en slags 'master-class' - som kræver lidt ekstra tid. For 2 år siden var det mit patchworktæppe.

Sidste år havde jeg en større opgave på mit studie, som skulle munde ud i en quiltet jakke i råsilke. Jeg nåede rigtig langt - men blev ikke færdig. Nu har jeg besluttet mig for, at den skal være færdig snart, og derfor er ét af projekterne i 2014 at quilte på maskine.

 

Selv om 'master-class' 2013 ikke helt er i mål, så har jeg snydt lidt og begyndt på 2014's store projekt. Sidste år var jeg så heldig at få fingre i en hel masse prøver på gamle møbelstoffer.
Noget af det stof er blevet til kaffevarmere til Bodum-kander.

I blandt stofprøverne var også en hel masse taft-prøver. Jeg ville nødig have en hel sofa i det skinnende, glatte stof. Men jeg vil til gengæld gerne have en nederdel i det.

Det skal være en patchworknederdel syet af sekskanter. Lige nu er jeg i gang med de mønstrede sekskanter og derefter kommer turen til de ensfarvede. Alt skal sys i hånden, så en realistisk deadline er nok, at jeg kan have den nederdel på til årets julefrokoster.

 

 

Et sidste projekt, som realistisk set kommer til at tage mere end bare 2014, er, at jeg skal lære at strikke. Jeg har i mange år kunnet slå masker op, strikke en rimelig ret og en frygtelig vrang.

Men efter et strikkeforløb på studiet, er jeg endelig kommet i gang med at blive bedre. Og som med så meget andet, er der kun én vej frem, og det er gennem øvelse.

Jeg har kastet mig over perlestrik og strikker prøver i alle mulige garntyper, og det går laaaangsomt fremad. Kan stadig bedste lide det tykke garn og ditto pinde, som skjuler, at jeg strikker meget løst.

Første reelle opgave er et stk. strikket tilbehør til en uldfrakke, som jeg skal sy på studiet i februar. Men mere om det senere.

Billedtæppe til Babette

Jeg er blevet faster - igen - til den sødeste lille pige. Med 2 dejlige drenge har jeg aldrig rigtig fået min trang til at sy pigetøj udlevet, så nu har jeg endelig en mulighed for at sy mere 'piget'. Jeg startede allerede, inden hun blev født med et billedtæppe, som hun kan ligge og kigge på.

Tæppets motiver er applikeret på et stykke lyseblåt stof. I bunden har jeg syet grønne bakker i babyfløjl fast med en tæt zig-zag i pink neon-tråd.

De forskellige elementer er først strøget på med vliesofix, og derefter har jeg syet dem fast med synlige stikninger - enten på maskine eller i hånden med forskellige broderisting.

 



 

 

Da forsiden var færdig, syede jeg en stribet bagside på, og imellem for- og bagside forstærkede jeg tæppet med en tynd pladevat, som jeg stak fast rundt i kanten med en maskinstikning.

I toppen syede jeg desuden 3 stropper af kantebånd fast, så tæppet kan hænge.

 

 

Vil du se mere applikation ,så kig med her: Applikation på tøj, Havetraktor i filt, Ugletæppe i patchwork eller Sommerstilleben.

 

Re-design af puder

Mine gamle sofapuder har fået et make-over, og det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige.

Nogle ville måske benytte sig af lejligheden til at skifte pudebetrækket helt ud, men jeg kan godt lide tanken om, at det gamle betræk får nyt liv. Især når stoffet er købt i den skønneste lille stofbiks Frau Tulpe i Berlin for flere år siden.

Jeg startede med at vaske betrækket og 'slanke' puden indeni. Det er et rigtig godt trick, hvis puderne i sofaen er blevet for slaskede. Jeg ryster alle fjerene sammen i den ene ende og syr langs med kanten, så der bliver et stykke af betrækket til overs. Den del klipper jeg af, så puden bliver mindre og mere tæt.

 

Dernæst skilte jeg forsiden og bagsiden af betrækket fra hinanden og maskinquiltede forsiden med en neonpink sytråd. For at opnå den quiltede effekt syede jeg et stykke tyndt pladevat med under forsiden af betrækket.

Til maskinquilt bruger jeg en særlig broderi-ring til maskinbroderi og udskifter den normale trykfod på symaskinen med en trykfod til broderi.

 

Mønstrene er syet i frihånd. Det kræver lidt træning, men når teknikken ligger i hånden, er der ingen grænser for, hvad der kommer ud af det.

Efter have quiltet forsiden, syede jeg for- og bagside sammen igen. Imellem de 2 stykker syede jeg en neonpink tittekant ind - som titter frem i kanten (deraf navnet).

 

 

Tittebånd til tittekanter kan købes færdige - fx hos Betty P - men det her har jeg selv lavet af pink kantebånd og en tyk bomuldssnor. Jeg foldede kantebåndet helt ud og lagde bomuldssnoren i midten, foldede båndet sammen igen og syede en stikning langs med snoren for at holde den på plads.

Til sidst afsluttede jeg med at klippe hjørnerne af, så de ikke fyldte for meget, når pudebetrækket blev vendt.