Kaffevarmer til Bodumkande

Jeg er stor tilhænger af genbrug og re-design. Og tekstiler egner sig glimrende til det formål. For noget tid siden fik jeg lov til at overtage en stor bunke gamle stofprøver på en masse forskelligt møbelstof.

 

 

Eftersom det er stofprøver, er der ingen af stykkerne, der er større end et stykke A4 papir. Men det betyder ikke, at de ikke kan bruges til noget nyttigt.

 

 

Disse kaffevarmere passer til den klassiske Bodum stempelkande til 8 kopper. Kaffevarmeren består af 4 identiske stykker stof, som er syet sammen til en kegle.

 

 

Indeni er den foret med ensfarvet lagenlærred, og imellem de 2 lag har jeg foret yderligere med pladevat for at holde på varmen. 

 

 

Den er afsluttet forneden med kantebånd, som jeg også har brugt til at sy en strop af, så den kan hænge ved siden af viskestykkerne.

Re-design af puder

Mine gamle sofapuder har fået et make-over, og det var tiltrængt, skulle jeg hilse og sige.

Nogle ville måske benytte sig af lejligheden til at skifte pudebetrækket helt ud, men jeg kan godt lide tanken om, at det gamle betræk får nyt liv. Især når stoffet er købt i den skønneste lille stofbiks Frau Tulpe i Berlin for flere år siden.

Jeg startede med at vaske betrækket og 'slanke' puden indeni. Det er et rigtig godt trick, hvis puderne i sofaen er blevet for slaskede. Jeg ryster alle fjerene sammen i den ene ende og syr langs med kanten, så der bliver et stykke af betrækket til overs. Den del klipper jeg af, så puden bliver mindre og mere tæt.

 

Dernæst skilte jeg forsiden og bagsiden af betrækket fra hinanden og maskinquiltede forsiden med en neonpink sytråd. For at opnå den quiltede effekt syede jeg et stykke tyndt pladevat med under forsiden af betrækket.

Til maskinquilt bruger jeg en særlig broderi-ring til maskinbroderi og udskifter den normale trykfod på symaskinen med en trykfod til broderi.

 

Mønstrene er syet i frihånd. Det kræver lidt træning, men når teknikken ligger i hånden, er der ingen grænser for, hvad der kommer ud af det.

Efter have quiltet forsiden, syede jeg for- og bagside sammen igen. Imellem de 2 stykker syede jeg en neonpink tittekant ind - som titter frem i kanten (deraf navnet).

 

 

Tittebånd til tittekanter kan købes færdige - fx hos Betty P - men det her har jeg selv lavet af pink kantebånd og en tyk bomuldssnor. Jeg foldede kantebåndet helt ud og lagde bomuldssnoren i midten, foldede båndet sammen igen og syede en stikning langs med snoren for at holde den på plads.

Til sidst afsluttede jeg med at klippe hjørnerne af, så de ikke fyldte for meget, når pudebetrækket blev vendt.

Make-over med indbygget overraskelse

Nu har foråret endelig bidt sig fast, og det er på tide at pakke dynefrakken væk og lufte en lettere frakke.

Den røde cottoncoat har fulgt mig i mange år, og den slags sætter sine spor, så den var efterhånden både falmet og temmelig plettet. Jeg besluttede mig for at give den en make-over i form af en ny farve og lidt opstramning på designet.

Frakken er "født" med en masse detaljer i form af knapper, bæltestropper og et halvt slag på den ene skulder. Før jeg farvede den, fjernede jeg alle detaljer, så den fremstod mere ren og dermed også var nemmere at indfarve.

Den er indfarvet i vaskemaskinen med farven Navy Blue Dylon maskinfarve. Jeg har indfarvet flere tekstiler på den måde, og det er magisk hver gang, man hiver et stykke ny-farvet tekstil ud af maskinen. Magien denne gang var dog endnu større, for min frakke var blevet 2-farvet.

Tekstilfarve egner sig til indfarvning af tekstiler i bomuld, men oftest er sytråd lavet af polyester, som er kunststof, og det tager derfor ikke imod farve.

Jeg HAR hørt efter i tekstillære, men jeg havde ikke tænkt på den lille detalje. Heldigvis er resultatet efter min mening blevet bedre, end hvis frakken var endt som ren navy-blå, og jeg har det som om, jeg har fået ny frakke.