Husflid

Endelig fik jeg oplevet den fantastisk butik Husflid på Blegdamsvej. Med mig hjem fra det besøg fik jeg blandt andet et levn fra min barndom i form af disse farvede tændstikker uden svovl. Jeg har ikke tal på, hvor mange timer jeg har brugt på fritteren tilbage i 1970'erne på at lime tændstikker på karton og tændstiksæsker.

Foruden de fantastiske tændstikker fik jeg også skønne knapper og det, jeg altid forlader den slags butikker med - nemlig papir.

Revitalise

Ingen sne i sigte, gråvejr i stedet for sol og stadig knap 2 måneders vinter endnu.

En kærlig hånd til blomsterne inden for.

Jeg har samlet blomsterfrø fra mine sommerblomster og tørret dem.

Nu ligger de i små kuverter og venter på forår.



Og sommer



En moden alder

Forleden læste jeg en artikel om en kvindes oplevelser med dagpengesystemet. Der stod om hende, at hun havde taget en uddannelse i "en moden alder". Hun var 41!!

Jeg fyldte 40 for et par måneder siden, og det satte nogle tanker i gang.

Dagen før min fødselsdag sendte min veninde Trine mig en sms, hvor hun skrev: ”Hej min skat! Så er det lige om lidt! Glæder mig til at gi’ et fødselsdagsknus i morgen og se, om du stadig er lige så smuk og dejlig.” Til det svarede jeg: ”Søde skat! Glæder mig til at se dig i morgen. Nu vil jeg gå i seng i 30’erne og vågne op i 40’erne.”

Og så kunne jeg ikke falde i søvn.

For bare et par år siden syntes jeg, at det var udtryk for koketteri, når folk beklagede sig over, at de nærmede sig 40. Bortset fra min veninde Birgitte, som syntes det var forfærdeligt at fylde 25, men som ikke siden har skænket sin alder en tanke, og som 41-årig er nybagt mor med barn nummer 3 indenfor fire år.

Når talen faldt på min alder i månederne op til min fødselsdag, var mange optaget af at overbevise mig om, at det bestemt ikke var slemt at fylde 40: ”Du kan bare glæde dig, det er den bedste alder - 40’erne er det nye sort”. Nogle var så vedholdende i deres lovprisning, at jeg fik en lumsk mistanke om, at de forsøgte at skjule noget for mig. Måske var 40’erne ikke kun lutter overskud, moden skønhed og et liv i pagt med sig selv.

For nogle år siden sagde en veninde meget klogt: ”Nu nærmer vi os en alder, hvor vi både skal tage hånd om vores børn og vores forældre.” Når jeg ser mig omkring i min omgangskreds, så er jeg tilbøjelig til at give hende ret. Jeg har jævnaldrende veninder med store teenage-børn, som kræver opmærksomhed og kontant dialog, og veninder med små børn eller børn på vej. Nogle har oplevet den store sorg at begrave en forælder, som alt for tidligt er bukket under for kræft eller anden sygdom, mens andre oplever en ny skrøbelighed hos deres forældre i form af fysisk eller psykisk sygdom. Enkelte veninder har endda selv fået alvorlig sygdom tæt ind på livet. I de senere år har jeg også oplevet de første skilsmisser blandt mine nære venner. Parforhold, som jeg troede var stabile og lykkelige, bliver brudt op, og nye (og måske yngre) mænd og koner kommer til.

Mange inklusiv mig selv tager deres arbejdsliv op til revision. Hvis man i 40’erne er midten i livet, kan det godt give overvejelser omkring, hvorvidt man er på sin rette hylde på jobbet, eller om det er tid til at finde sin sande passion, som man alt for længe har undertrykt.

Jeg luftede mine bekymringer omkring 40’erne for en anden veninde, da hun troppede op på min fødselsdag for at fejre mig. Til det svarede hun: ”Ja, men tænkt over det, nu kan du igen sige, at du er i begyndelsen af noget.”

Da jeg vågnede dagen efter fødselsdagen og kunne konstatere, at jeg hverken følte mig væsentligt ældre eller så nævneværdig anderledes ud, så tænkte jeg, at hun selvfølgelig har ret. Det kan godt være, at al begyndelse er svær, men der er noget grundlæggende positivt ved en ny begyndelse. Så jeg har besluttet mig for, at det er fedt at fylde 40 og starte forfra med et nyt årti. Og eftersom jeg for et år siden sagde mit job op og leder efter en ny vej at gå, så kan jeg med rette sige, at jeg nu har en alder, der passer til mit nye liv.

Endelig jul...

Bloggen her er gået lidt i dvale. Følg i stedet med i min DIY julekalender på min juleblog Endelig jul

Jeg vender tilbage på fuld styrke i det nye år - men indtil da ønsker jeg en fredfyldt og kreativ december måned.

En særlig fødselsdagsgave

Jeg var så heldig at få lov til at være med, da min veninde fødte sit første barn. Det var en stor oplevelse, og jeg tror, at jeg for altid vil være særligt knyttet til den lille pige, som jeg har set komme til verden.

Jeg blev meget glad, da min veninde spurgte mig, og jeg tænkte, at hendes datter skulle have en ganske særlig fødselsdagsgave som tak.

Jeg ville genoplive min mors gamle vægtæpper med applikationer og kombinere det med min begejstring for patchwork og skabe et unikt børnetæppe.

Tæppet måler 1 x 1,5 meter og har en ugle i centrum, som sidder i et træ med faldende efterårsblade. Rundt om uglen i træet er der 2 rækker patchwork i grønne og brune nuancer.

Uglen har jeg fundet på en serviet, og den er monteret på stoffet med vliesofix og fikseret med decoupagelim. Vliesofix er et tyndt lag papir med lim på bagsiden, som kan købes i hobbyforretninger.

Motivet klippes groft ud og servietten deles, så det kun er det øverste lag, der bruges. Læg motivet med forsiden nedaf på et stykke bagepapir. Stryg vlisofixen fast på bagsiden og fjern dækpapiret, så der er lim på bagsiden af motivet. Klip motivet til, så det passer, og stryg det fast på stoffet. Afslutningsvis fikseres motivet ved at pensle det med decoupagelim til stof. Når limen er tør, stryges motivet igen.

Træet vokser på toppen af 2 bakker, og både bakkerne og træet er syet fast på stoffet med tætte zig-zag sting.

Bladene klippede jeg ud efter en skabelon,  og dernæst blev de først strøget på stoffet med vliesofix og efterfølgende syet på med tætte zig-zag sting. Fordelen ved at bruge vliesofix i det her tilfæde er, at stoffet ikke trevler. Desuden ligger bladene præcis, hvor jeg vil have dem, inden jeg syr dem fast.

Patchwork er altid lidt ligesom at lave puslespil - alle lapperne skal passe i farve og mønster. Til tæppets patchwork-kant brugte jeg lapper i størrelsen 15x15 cm. (plus 1 cm. sømrum hele vejen rundt), som jeg klippede i samme stoffer som bladene.

Da jeg havde syet alle patchwork-kanterne sammen, "indrammede" jeg billedet med patchwork hele vejen rundt. Som afslutning syede jeg en bagside på tæppet i blødt hør, fyldte det med pladevat, og quiltede tæppet rundt i kanten og i syningerne mellem patchwork-rækkerne, så fyldet blev holdt fast.

Og pludselig - efter at have arbejdet med ugletæppet i ugevis - var det færdigt og klart til at blive pakket ind og vente på, at den lille pige meldte sin ankomst.

Frk. Jensen

Når alt andet glipper, og der ikke er hjælp at hente andre steder, så tyer jeg til Frøken Jensens Kogebog. Så bliver jeg så dejlig rolig indeni og tænker, at tingene nok skal løse sig, når det stadig er muligt at finde opskiften på benløse fugle, karamelrand og sylte.

Kirstine Marie Jensen blev født i 1858 og arbejdede hele sit liv som husbestyrinde hos familien Melchior. I 1901 udgav hun sin kogebog med de opskrifter, hun havde glædet familien med - og hermed var en klassiker født.

I min udgave fra 1988 står der i forordet: "I foreliggende 5. udgave har vi (...) bevaret så meget som muligt af det oprindelige stof (...). Men med den hurtige udvikling inden for madlavningens område har vi fundet det berettiget at føre bogen ajour (...).

Man kan vel roligt sige, at der er sket en "udvikling inden for madlavningens område", siden Frk. Jensen kom ind i mit liv i 1994. Men hun holder stadig, når ens unger siger: "Vi spiser kun syltede rødbeder - ikke rå eller bagt i ovn.", eller når pæretræet er så fyldt, at vi ikke kan nå at følge med, inden de rådner på jorden. 

Syltede rødbeder

1 kg . rødbeder koges møre, skæres i skiver og lægges i patentglas, som er skyllet med atamon og varmt vand.

3/4 liter lagereddike og 350 gr. sukker koges til en lage. Hos Frk. Jensen koger man også nelliker med i lagen, men det ville ungerne her i huset sige bestemt "NEJ" til, så det gør jeg ikke. Lagen hældes over rødbederne og glasset lukkes med det samme.

Henkogte pærer



1 kg. pærer skrælles, skæres i mindre stykker og kernehuset fjernes. 1 dl. lagereddike, 350 gr. sukker og 1 dl. vand koges til en lage med fx ingefær i skiver, hel kanel, nelliker, stjerneanis, en vanillestang eller, hvad der nu er behov for. Når sukkeret er opløst kommes pærerne i, og de koges møre i lagen. Pas endelig på, at de ikke får for meget, så bliver de smattede i glasset.

Pærerne lægges i en patentglas, overhældes med den varme lage og  tilsættes ½ tsk. atamon, og glasset lukkes med det samme.

De bliver til Pære Belle Helene, hvis de serveres med vanilleis og chokoladesauce.

Mine husmor-sysler har henledt tankerne på Kirsten Hüttemeier og ikke mindst på Martin Brygmans fantastiske udgave af Hüttemeier fra Lex og Klatten.

Bemærk at såvel skåneærmer som forklæde matcher pyntegardinerne: http://www.youtube.com/watch?v=MOKaPEoxm4A&feature=related

 



Giraffen Lollo fylder 1 år

Jeg er meget barnlig - glad for bamser, kulørte perler og udklædningstøj. Og til min store glæde er det smittet af på mine børn, som også kan lide at lege.

Giraffen Lollo fyldte 1 år, og det blev fejret med brownie og flag på bordet. På hendes ønskeseddel stod der en kjole, for det er koldt at være en lille giraf, når vinteren nærmer sig.

Nederdel i patchwork med plads til halen.

Bamse-Knud og Lillefanten var også inviteret. Lillefanten i quiltet vest, halstørklæde og nathue i eget design.