lørdag den 30. juli 2011

Poppy Treffry look-alike - DIY


Poppy Treffry

Jeg har forelsket mig!! I en lille engelsk virksomhed med 7 ansatte, som er bosiddende i Cornwall side om side med den lokale fiskeindustri. Virksomheden hedder Poppy Treffry og er opkaldt efter den kvinde, som startede den for 7 år siden. De fremstiller fine stemningsbilleder fra deres lokalmiljø ved hjælp af symaskiner, og applikerer dem på alt fra notesbøger til æggevarmere. Se meget mere på deres hjemmeside.

Det, de laver, er vidunderligt kreativt, originalt og ægte - og jeg elsker det! Hvis jeg havde mulighed for det, så pakkede jeg mine kufferter i morgen og sad på deres dørtrin og tiggede, indtil de lod mig være en del af deres inspirerende team. Men resten af familien er ikke lige indstillet på at flytte til Cornwall, så jeg må blive på Frederiksberg og i stedet lade mig inspirere af deres gode idéer.


For noget tid siden købte jeg hos Stof og Stil nogle forskellige håndtag i metal til punge og små tasker. Håndtagene kan købes på Stof og Stils hjemmeside og her findes også en gratis syvejledning og mønster på de forskellige punge. De har ligget og ventet på, at jeg fik en god idé. Så da jeg stødte på Poppy Treffrys skønne design, tænkte jeg straks, at der var idéen.
Poppy Treffry

Hos Poppy Treffry gør de meget ud af, at deres motiver er inspireret af lokalområdet, og et af de motiver, der går igen, er de små byhuse. Alle deres applikationer er syet på maskine, og de er karakteriseret ved, at kanterne er rå og trevlede, og syningerne er lidt tilfældige og sjuskede.

Jeg besluttede mig for at kaste mig over huset som motiv og fandt noget ensfarvet hørstof, jeg kunne bruge som baggrund.


Så kom den sjove del, hvor jeg skulle i gemmerne og finde stofrester til mit hus, klippe elementerne og sy dem på hørstoffet. Hos Poppy Treffry bruger de nogle særlige programmer på symaskinen til broderi. Jeg måtte nøjes med min almindelige symaskine, men det kunne heldigvis også godt lade sig gøre.


Så var huset "bygget", men det så lidt ensomt ud på det lyse hørstof, så jeg gravede Millefleur stinget og noget bomuldsbroderegarn frem fra min mors gemmer og den skønne 1970'er bog "Applikationer - nye, lette sjove".




Som navnet Millefleur antyder, kan man sy de fineste blomster med de sting, og i mine yngre dage broderede jeg disse sting på lapperne på mine slidte og hullede 501'ere. Meget krea!!


Nu var huset ikke så ensomt mere der på toppen af bakken.


Tilbage var kun at sy pungen fast på håndtaget med lilla broderegarn, og så var min Poppy Treffry look-alike færdig.


Efterfølgende har jeg fundet ud af, at Poppy ikke er den eneste, der broderer fine ting på maskine. Tilfældigvis stødte jeg i et engelsk boligblad på Jane, som i sin lille virksomhed Snapdragongarden lever af at sælge blomster fra sit gamle Volkswagen rugbrød om sommeren og fine små broderede items om vinteren.

Det er simpelthen en levevej for flere engelske kvinder - så hvorfor ikke også for en enkelt dansk? Jeg forsøger i hvert fald at skrabe penge sammen til at komme på kursus hos Poppy Treffry i Cornwall til efteråret. 

Det genetiske lotteri

En af mine mandlige venner er meget optaget af bryster for tiden. Det samme er mine 2 drenge på 6 og knap 10 år, hvilket leder mig til den konklusion, at mænds fascination af bryster starter tidligt og ikke aftager med alderen. Jeg tror faktisk, at mænd er mere optaget af bryster, end vi kvinder er, til trods for at vi lever med dem hver dag fra omkring 12-13 års alderen.

I en af mine absolutte ynglings "chick-flicks" "Notting Hill" siger Julia Roberts til Hugh Grant, da de vågner op i samme seng:
"What is it with men and breasts? They are odd looking, they are for milk, your mother has them along with half of the worlds population."
Man skal ikke gå særlig meget i svømmehallen for at vide, at alle kvinder er skabt forskelligt, og at bryster såvel som kroppe kan se meget forskellige ud. Selvfølgelig betyder alder, graviditet og amning samt kost og motion meget i forhold til, hvordan vores krop udvikler sig over årene, men noget af det er bestemt på forhånd gennem det genetiske lotteri, som foregår, hver gang et æg bliver befrugtet.

Hvis jeg kigger på min mor og resten af kvinderne i min familie, så står det klart, at jeg aldrig bliver myndeslank med smalle hofter og små bryster. Det er min genetiske arv, og den kan jeg ikke lave om på. Men jeg kan leve med den og passe på min krop, så jeg hele livet forhåbentlig forbliver sund, rask og i god fysisk form.

I den forløbne uge var jeg som en bedre antropolog på feltarbejde ved poolkanten på et familiehotel på Kreta, og her havde jeg på tætteste hold mulighed for at studere kroppens mangfoldighed.

Ved siden af min plads under parasollen lå et ugeblad, hvor én af artiklerne havde overskriften "Kvindekroppens kriser", som handlede om alle de ældningstegn, som kroppen gennemgår i et langt liv - og hvordan man kan holde dem fra livet. 

Kvinderne omkring mig i de blå liggestole var alle på min alder, havde 1-3 børn og var skandinavere. Alle os nordiske kvinder, der har stået i et omklædningsrum i en tøjbutik i Spanien eller Italien og forgæves forsøgt at klemme os ned i deres størrelse 42, ved på egen krop, at sydeuropæiske kvinder er bygget anderledes end os.

Men på trods af mange lighedspunkter, så var der stor forskel på, hvordan disse kvinder ved poolen så ud. Der var den slanke, svenske mor med de små bryster, og der var den meget overvægtige norske mor med de store bryster og 3 tykke døtre. Om dem kunne man godt sige, at den ene havde vundet et bedre lod i det genetiske lotteri end den anden.

Men den smukkeste af de kvinder, som sad omkring den runde børnepool var en dansk mor. Hun var nok et par kilo tungere end gennemsnittet, men hendes krop var velproportioneret, og det var tydeligt, at hun følte sig utrolig godt tilpas i sin krop, og det smittede i den grad af på hendes udståling og kropsholdning.

Hun var for mig et rigtig godt eksempel på, at ligegyldigt hvad vi får med rent genetisk, og hvilke rollemodeller medierne præsenterer os for, så skal vi arbejde på at føle os godt tilpas i vores egen krop hele livet og acceptere, den alder vi har - mentalt såvel som kropsligt.

søndag den 17. juli 2011

Sommersysler - DIY

Sommertid byder på ferie, afslapning og dejlig sommermad - men også tid til at sysle med kreative projekter. Her er et lille udsnit af, hvad jeg har syslet med indtil videre.

Sorbet af skovjordbær

Lige inden det kæmpe skybrud oversvømmede min have med kloakvand, havde jeg heldigvis plukket størstedelen af skovjordbærrene. De kan ikke købes for penge, ser yndige ud og smager helt fantastisk. Sidste år fandt jeg ud af, at man kan lave den mest pikante sorbet af disse små vidundere:
  •  ca. 200 gr. skovjordbær
  • 100 gr. sukker
  • 2 dl. vand
Sukker og vand koges ca. 20. minutter til en lage og køles ned. Jordbærrene blendes og blandes med sukkerlagen, når den er kølet ned. Køres på ismaskinen eller fryses i en beholder under omrøring. Smager vidundeligt alene men kan med fordel serveres sammen med en god vanilleis.


Sommerpatchwork

Et af mine mere omfattende sommerprojekter er et patchworktæppe af 127 små firkanter, som jeg er i gang med at samle ind hos venner og familie. På min jagt efter velegnede stofrester i mine egne gemmer, fandt jeg store mængder lyseblåt stof.

Det blev til dette sommerpatchworktæppe af meget store firkanter - 37x37 cm. Bagsiden er ensfarvet lyseblåt stof, og fyldet er et gammelt vattæppe. For at holde betrækket fast har jeg fæstnet det flere steder med små hvide stofknapper.

Hvidvinsdampede muslinger

Jeg elsker skaldyr af alle slags, men da ikke hele min familie deler den passion, benytter jeg enhver lejlighed til at spise skaldyr, når jeg er alene hjemme.

For nyligt spiste jeg mig helt i knæ en kæmpeportion hvidvinsdampede muslinger.
  • 1 kg. friske muslinger
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 gulerod
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl. hvidvin
  • 1-2 dl. fiskefond/vand
  • 1/4 piskefløde
  • salt/peber


Skyl muslingerne grundigt i koldt vand og fjern "skægget". De muslinger, der ikke lukker sig, når bliver skyllet, skal kasseres.

Svits løg, hvidløg og gulerødder i olivenolien og tilsæt hvidvin/vand og muslinger. Lad det simre under låg 4-5 minutter - ryst gryden et par gange undervejs. Tag muslingerne op og hold dem varme. Smag suppen til med piskefløde og salt/peber.

Server de dampede muslinger og suppen med godt brød og bobler til. Velbekomme!!

Holder til bestik

Sommerferien er også et godt tidspunkt til at få ryddet en lillebitte smule op. Som sagt har knap 1 meter kloakvand gjort sit til oprydningen, men ud over at smide så godt som hele indholdet af kælderen i containeren, så har jeg også fået syet nogle super husmor-agtige bestikholdere til mit sølvtøj. Sølvtøjet (som vi kun bruger få gang om året) har indtil videre levet en kummerlig tilværelse i bunden af et skab i en plastikpose, men nu bor det stateligt i disse smarte poser.

Princippet er enkelt, og gamle viskestykker egner sig glimrende til formålet. 2/3 af viskestykket bukkes op og hele rækken hen syes nogle små lommer, hvor bestikket kan ligge i. I den ene side syes 2 snore i - i dette tilfælde kantebånd som er syet sammen med zig-zag. Når posen er færdig, fyldes bestikket i hver sin lomme, og den sidste tredjedel foldes ned over bestikket, hvorefter posen rulles sammen og bindes med båndet.

Flere DYI på vej - fortsat rigtig god sommer!!



søndag den 26. juni 2011

Du danske sommer..... Kage DIY


På en højsommer-søndag i Frederiksberg Have var jeg så heldig at få lov til at deltage i en gammel tradition, som for 14. år i træk løb af stablen. Vores overboer Lotte og Morten har en madklub, som ud over at spise sammen også afholder en årlig kage-konkurrence.

Konceptet er enkelt: for at nyde må man yde, så alle deltagere medbringer en kage til et stort fælles kagebord, som i bedste amerikansk husmor-stil bliver bedømt af en jury, som så kårer årets bedste kage.

Mit bidrag var en lagkage, som jeg havde valgt at kalde "Du danske sommer...", fordi den bestod af nogle af de bedste ingredienser fra den lunefulde, korte, men fantastiske danske sommer.


Kagen er en traditionel lagkage med sukkerbrødsbunde og fyld af mascarponecreme rørt med hyld og lagt sammen med jordbær i skiver.

Når man som jeg gemmer alting, så kan man nogen gange være heldig, at der dukker skjulte skatte frem fra gemmerne, som man knap nok anede, at man havde. Således fandt jeg for nylig nogle fine bageforme til lagkagebunde.


3 lagkagebunde:
  • 3 æg
  • 150 gr. sukker
  • 75 gr. kartoffelmel
  • 75 gr. hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
Sukker og æg piskes hvide og skummende og resten af ingredienserne vendes i med en dejskraber. Dejen fordeles i formene, som forinden er smurt med smør og drysset med mel. (Alternativt bager man store bunde på en bageplade, og skærer dem ud i cirkler bagefter. Så laves dobbelt portion af dejen.) Bundene bager ved 200 grader i 5-8  minutter. Man skal være over dem som en høg, de skal være svagt lysebrune og give efter, når man trykker let på dem.


Mascarponecreme med hyld
  • 1½ bæger mascarpone (italiensk friskost)
  • ca. 2-3 dl. koncentreret hyldeblomstsaft
  • 3-4 spk. flormelis
  • revet citronskal fra 1 øko. citron
Fyldet røres sammen og fordeles på kagebundene, som først er stænket med hyldeblomstsaft. Dernæst lægges der jordbær i skiver ovenpå fyldet. Dette gentages på bund nummer 2 og til sidst afsluttes med bund nr. 3.

Halvdelen af glæden ved en kage er, at den smager godt, den anden halvdel er, at den ser godt ud. Så pynten på kagen var et kapitel for sig.



Lyserøde marengs
  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 160 gr. sukker
  • rød frugtfarve
Æggehviderne piskes stive og sukkeret tilsættes lidt af gangen, mens man vedholdende pisker til dejen er sej og stiv. Dernæst tilsættes rød frugtfarve nogle dråber ad gangen, til dejen har den rigtige farve. Bages ved ca. 130 grader i ½ time.

Jeg må bekende, at første omgang marengs fik for meget (og røg ud), og anden omgang fik for lidt af angst for at brænde dem på. Men det gjorde heldigvis ikke noget ved synsindtrykket.



For at give kagen den helt rigtige prinsesseoverflade havde jeg investeret i en for mig ny - men mageløs - kage-accessory: Kagemasse eller sukkerfondant. Det er et tvivlsomt sukkerprodukt, som kan rulles og formes til de mest utrolig ting. Det er glat som fløjl og blødt som smør og giver den mest vidunderlige overflade.

Vejledning findes på Kagebutikkens hjemmeside.

Endelig plukkede jeg almindelig jordbær og små skovjordbær i min have, som jeg plantede på toppen af kagen sammen med marengs og rosenblade. Til sidst fik hele herligheden et drys af sølvstøv, som man kan erhverve sig et gram af for en flad 20'er.

Både fondant og sølvstøv kan købes i butikken Delikatessehuset eller i deres webshop.



Med bævende hjerte transporterede jeg forsigtigt kagen til Frederiksberg Have, hvor den blev forenet med mange andre fantastiske kager på et overdådigt kagebord i skyggen af et stort træ.

Både deltagere og dommere beundrede alle kagerne og prøvesmagte sig gennem godt og vel 30 søde bidrag. Jeg overhørte nogle sige, at de syntes, at min kage var lidt for lyserød og overpyntet. Til det er der vel kun at sige: "Mission completed".


Og tænk engang - min kage gik hen og vandt diplom og førsteprisen: en tur for 2 på La Glace!




lørdag den 18. juni 2011

Piratfødselsdag - DIY


 Min yngste søn Jeppe fyldte 6 år i begyndelsen af juni, og som de tidsøkonomiske forældre vi er, så lykkedes det os med forældre-list at sælge et genbrugskoncept til fødselaren til den obligatoriske børnefødselsdag -  piratfødselsdagen - som storebror Valdemar allerede havde afprøvet med stor succes et par år tidligere.

På nettet havde vi fundet billeder af forskellige piratafskygninger, som resulterede i denne invitation:

Piratfødselsdag
Kære Valdemar!
Vil du komme til piratfødselsdag lørdag den 4. juni 2011 fra klokken 14.00 til 17.00. Dine forældre er velkomne til at komme og få en kop kaffe fra klokken 16.30.
Vi skal spise boller og slik, på skattejagt og hygge os.
Mange pirathilsner fra Jeppe


På nettet kan man i dyre domme indkøbe al slags pirattilbehør, men både Tiger-butikkerne og Søstrene Grene har også fra tid til anden fine ting - så hold øje og spar penge.  


Foruden balloner, servietter og små kageflag var jeg så heldig at få den lokale Tiger-butiks sidste restlager af piratflag, så de kunne vise vej ud ved hoveddøren og vejre i vinden på en dejlig sommereftermiddag.


Til alle sørøverne havde vi  klippet en klap i sort karton og hæftet en elastik fast med en lille hæftemaskine. Til første piratfødselsdag havde vi desuden indkøbt store stykker sort karton, så drengene selv kunne folde en sørøverhat efter denne skabelon, som jeg fandt i en gammel fødselsdagsbog.


Til at pynte hatten med havde vi printet nogle dødningehoveder ud, som ungerne klippede ud og limede på hatten. Dødningehovederne havde vi fundet på Dansukkers hjemmeside.


Ingen piratfødselsdag uden en skattejagt. Fordi piraterne kun var 6 år gamle, havde vi skåret den oprindelige skattejagt på 7 poster ned til 4 poster:
  • Smage med bind for øjnene: salt, sukker, citron, youghurt, pålægschokolade, honning, rosiner, havregryn osv.
  • "Kims leg": børnene kigger på 20 ting på en bakke i 30 sekunder, derefter dækkes tingene til, og de skal huske så mange ting som muligt.
  • Klipsekæde: hvor lang en kæde kan børnene lave ud af klips på 3-5 minuttter.
  • Ringspil - kan også erstattes eller suppleres af en variation, hvor de skal kaste en bold i en spand eller bowle med en bold og 6 styk halvanden liters sodavandsflasker.
Skatten var slikposer gemt i en skattekiste, som overpiraten vogtede over nede i vaskekælderen (han havde nær skræmt livet af Emil). Skattekisten er fundet på nettet - husker desværre ikke hvor - men til første fødselsdag lavede vi en skattekiste af en skotøjsæske, som vi beklædte med sort karton udenpå og med silkepapir indvendig.


Uden mad og drikke holder piraterne ikke en hel eftermiddag, så der var selvfølgelig også forplejning i form af brunsvigerboller og piratsmåkager.


Formen til piratsmåkagerne har jeg fundet på hjemmesiden Drengeunivers.


Vejret var med os, drengene hyggede sig, fødselaren var godt tilfreds, da dagen var overstået, og vi forældre havde endnu engang bevæget os helskindede igennem disciplinen "børnefødselsdag".

God fornøjelse!


P.S. Nårh, ja og så fik den barnlige mor også lov til at klæde sig ud som pirat.






     
 









torsdag den 16. juni 2011

Nu breder hylden....


"Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommermaanen..."
Sådan skrev Johannes V. Jensen i 1910, og det forunderlige sker hvert år, at hylden bebuder sommer og lange, lyse nætter med sine hvide skærmblomster. Det er lige nu, og den blomstrer så kort, så jeg løber ud i haven med mit store dejfad og fylder det med hvide skærme - for jeg vil have hyldeblomstsaft i glasset.


Hyldeblomstsaft (ca 1½ liter færdig saft):
  • 20 skærme hyld
  • 25 gr. citronsyre
  • 800 gr. rørsukker
  • 1 øko. citron i skiver
  • 1 liter kogende vand
  • Flydende atamon
Skærmene lægges i en stor skål. Sukker, citronsyre og citroner tilsættes, og det hele overhældes med 1 liter kogende vand. Rør forsigtigt i blandingen til sukkeret er opløst, og stil det et køligt, mørkt sted med låg på 3-4 dage. Rør i blandingen hver dag.


Efter 3-4 dage sies saften gennem et tæt klæde og hældes på flasker, som er skyllet med 1 del atamon og 4 dele varmt vand. Jeg plejer at fryse det meste ned med det samme i halvliters flasker og så tage én flaske op af gangen.


Hvis der er 2, som er gode venner, så er det hyld og jordbær. Så hvis du - mod al forventning - skulle blive træt af hyldeblomstsaft, så kan jeg varmt anbefale:

Jordbær-/hyldesorbet:
  • Blend en bakke friske jordbær med lige dele koncentreret hyldeblomstsaft og vand.
  • Vend 1 stiftpisket,  pasteuriseret æggehvide i blandingen.
  • Køres i ismaskinen eller indfryses under jævnlig  omrøring i en almindelig fryser.
Husk også at mikse drinks med hyld, hvidvin, danskvand og gin - og en kvist citronmelisse fordi det er fest og sommer :-)

Hvis man glemmer en enkelt flaske hyldeblomstsaft i sin fryser og først finder den ved juletid (man bliver så røverglad for en hilsen fra sommeren), så må og skal man lave:

Hvid glögg med hyldeblomst:
  •  3 dl. hyldeblomstkoncentrat
  • 1 flækket vanillestang
  • 8 hele nelliker
  • 1 lille stykke ingefær i skiver
  • 1 flaske hvidvin
  • Evt. mørk rom  - eller lad mandler og rosiner trække i rom natten over
Lad hyld trække med vanille, nelliker og ingefær til dagen efter. Tilsæt hvidvin og evt. rom og varm op (ikke koge). Serveres med mandler og rosiner.
 
Og så er det ellers bare ud i sommeren og plukke hyld.
 
Enjoy!!








torsdag den 9. juni 2011

Hovedstolen


Per Højholt sagde engang, at forfattere skulle passe på med at "bruge af hovedstolen", når de skrev - altså opretholde en distance til sit eget liv. Generationen af forfattere efter ham svarede igen med virkelighedsnær realisme med stor inspiration fra deres eget liv - bedst eksemplificeret med Christina Hesselholdts fine, lille erindringsroman, som netop hedder "Hovedstolen".

Forleden da jeg var ude og løbe, hørte jeg Alberte Windings nyeste album "Fjerde til venstre", og det fik mig til at tænke på, hvad det er, vi får med i bagagen fra vores forældre.

Der er ingen tvivl om, at hun har fået rigtig meget forærende ved at vokse op hos sin far Thomas Winding, som i min generation er identisk med fantastiske fortællinger og frit fald på fantasien vinger. Det er nærliggende at forestille sig, at man som barn i den familie har et kæmpe bagkatalog af kreativitet at tage af. 

Kort tid efter Thomas Windings død, så jeg er interview med Alberte, hvor hun bl.a. blev udspurgt om sin barndom og forholdet til sin populære far. Hun fortalte, at der selvfølgelig havde været meget fantasi, kreativitet og fortælling i hendes barndom, men at det også havde været en helt almindelig hverdag med frikadeller og gymnastiktøj.

Min kreativitet og glæden ved at skabe kan jeg spore tilbage til både min mor og før hende til min mormor, som havde en meget fin sans for det æstetiske og nære, og skabte ting i papir, syede, hæklede, tegnede og fortalte historier.

Min svigerinde fortæller, at de ting, hun og min bror har i deres hjem, som min mor har lavet, er så unikke, at hendes venner kommenterer dem og spørger ind til, hvor de kan købe dem henne.


Hverken min mormor eller min mor valgte en vej, hvor de kunne leve af deres kreativitet. Min mor havde ellers alle muligheder, da hun som småbørnsmor i 1970'erne hoppede med på den omfattende gør-det-selv-bølge og syede tøj, legetøj og patchworktæpper, lavede stoftryk og collager i papir.

For dem begge vedblev det med at være en hobby, ligesom det er for mig - og så er vi tilbage ved hovedstolen. For selv om jeg har fået masser af kreativitet og skaberlyst ind med modermælken, og selv om mine forældre bestemt aldrig lagde pres på mig til at tage en boglig uddannelse, så faldt det mig ikke ind, at jeg kunne vælge en kreativ levevej.

Men havde jeg haft den viden, som jeg har i dag, da jeg som 19-årig søgte ind på universitet, så havde jeg måske overvejet en mere kreativ uddannelse med plads til at arbejde med hænderne og fantasien.


Nu starter jeg forfra - ikke med en uddannelse - men med at genfinde mig selv som kreativt skabende, og så må jeg se, hvor det bringer mig hen. Drømmen er helt sikkert at kunne leve af det i en eller anden form, men indtil videre bruger jeg af hovedstolen til at udforske alle muligheder og afkroge med en kærlig tanke til både min mor og min mormor.