Nogle ville måske benytte sig af lejligheden til at skifte pudebetrækket helt ud, men jeg kan godt lide tanken om, at det gamle betræk får nyt liv. Især når stoffet er købt i den skønneste lille stofbiks Frau Tulpe i Berlin for flere år siden.
Jeg startede med at vaske betrækket og 'slanke' puden indeni. Det er et rigtig godt trick, hvis puderne i sofaen er blevet for slaskede. Jeg ryster alle fjerene sammen i den ene ende og syr langs med kanten, så der bliver et stykke af betrækket til overs. Den del klipper jeg af, så puden bliver mindre og mere tæt.
Til maskinquilt bruger jeg en særlig broderi-ring til maskinbroderi og udskifter den normale trykfod på symaskinen med en trykfod til broderi.
Mønstrene er syet i frihånd. Det kræver lidt træning, men når teknikken ligger i hånden, er der ingen grænser for, hvad der kommer ud af det.
Efter have quiltet forsiden, syede jeg for- og bagside sammen igen. Imellem de 2 stykker syede jeg en neonpink tittekant ind - som titter frem i kanten (deraf navnet).
Tittebånd til tittekanter kan købes færdige - fx hos Betty P - men det her har jeg selv lavet af pink kantebånd og en tyk bomuldssnor. Jeg foldede kantebåndet helt ud og lagde bomuldssnoren i midten, foldede båndet sammen igen og syede en stikning langs med snoren for at holde den på plads.
Til sidst afsluttede jeg med at klippe hjørnerne af, så de ikke fyldte for meget, når pudebetrækket blev vendt.
Super go' ide - og så er neon farver jo bare fantastiske :o)
SvarSlet