tirsdag den 24. juni 2014

Quiltet telefonetui



Min telefon ligger altid nederst i min taske og rasler rundt. Så nu har jeg syet et telefonetui - eller en sovepose til telefonen som én meget rigtigt sagde forleden.


Jeg har quiltet et stykke grønt lagenlærred sammen med et vidunderligt stykke Libertystof (Mitsi) med en tynd pladevat imellem. Desuden har jeg lavet et skråbånd af samme stof, som jeg har kantet med foroven.

Derefter har jeg foldet stoffet og syet etuiet sammen i siden og i bunden, så det lige passer i størrelsen til, at telefonen kan skubbes ned i. Det må ikke være for løst, så falder den ud og heller ikke for langt, så er den svær at få fat i.

2 kommentarer:

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.