onsdag den 6. november 2013

Billedtæppe til Babette


Jeg er blevet faster - igen - til den sødeste lille pige. Med 2 dejlige drenge har jeg aldrig rigtig fået min trang til at sy pigetøj udlevet, så nu har jeg endelig en mulighed for at sy mere 'piget'. Jeg startede allerede, inden hun blev født med et billedtæppe, som hun kan ligge og kigge på.


Tæppets motiver er applikeret på et stykke lyseblåt stof. I bunden har jeg syet grønne bakker i babyfløjl fast med en tæt zig-zag i pink neon-tråd.



De forskellige elementer er først strøget på med vliesofix, og derefter har jeg syet dem fast med synlige stikninger - enten på maskine eller i hånden med forskellige broderisting.


 

 
 

Da forsiden var færdig, syede jeg en stribet bagside på, og imellem for- og bagside forstærkede jeg tæppet med en tynd pladevat, som jeg stak fast rundt i kanten med en maskinstikning.


I toppen syede jeg desuden 3 stropper af kantebånd fast, så tæppet kan hænge.



 
 
Vil du se mere applikation ,så kig med her: Applikation på tøj, Havetraktor i filt, Ugletæppe i patchwork eller Sommerstilleben.