mandag den 26. september 2011

Flittige hænder


Når man gemmer ALT, dukker der af og til guld op i gemmerne. Bladet "Flittige Hænder" fra en gang i slutningen af 1950'erne. Var alt bare så let....


Sure blommer kogt med rigeligt sukker bliver til dejlig sødt syltetøj.


Hjemmedyrkede tomater i halve, drysset med salt, sukker, peber og olie og semi-dried i ovnen ved 100 grader i 5 timer. Uhmm....


Resten må modnes i vindueskarmen....

mandag den 19. september 2011

Sig ja!

Tak til Disney

For et par uger siden var jeg til fødselsdag hos min veninde, som fyldte 40. Vi var 11 kvinder samlet. Mange af dem kender jeg rigtig godt, nogle havde jeg kun mødt få gange, og en enkelt af dem havde jeg aldrig mødt før.

Værtinden startede aftenen med en kort introduktion af os alle, men i løbet af middagen opfodrede én af gæsterne til, at vi tog en runde, hvor vi hver især uddybede præsentationen ved at fortælle lidt om, hvad der optog os lige nu.

En af mine fordomme om mænd er, at de er en smule berøringsangste, når det kommer til at tale om sig selv. Jeg håber for mændene, at jeg tager fejl, for jeg var dybt imponeret over, hvordan disse kvinder åbent og ærligt delte ud af deres liv til alle omkring bordet.

Jeg nærmer mig selv 40 og må erkende, at der er meget på spil i livet netop på dette tidspunkt. Og det blev jeg bekræftet i, efterhånden som samtalen udviklede sig.

Her ved bordet sad kvinder med store børn, kvinder med små børn og en enkelt med barn på vej. Kvinder, som allerede havde oplevet at begrave en forælder, kvinder, som var blevet skilt eller stod midt i et brud. Kvinder med store overvejelser omkring deres fremtidige karriere, deres parforhold og deres børns trivsel. Der var faktisk ikke det emne, som ikke blev drøftet, og det var meget stærkt og livsbekræftende.

En af de ting, som bl.a. lå som en rød tråd i mange af beretningerne, var dilemmaet omkring, hvad og hvor meget vi siger ja til i vores liv og dagligdag. For et par år siden så jeg skuespilleren Ditte Hansen i monologen "Bitterfissen", som handler om præcis de emner, som vi snakkede om den pågældende lørdag.

I den forestilling havde hun et tilbagevendende fænomen, som hun kalder Flittig-Kylle - opkaldt efter Andersines artige niecer Kylle, Rylle og Pylle. Flittig-Kylle kommer altid velforberedt, siger ja til alle opgaver (også de kedelig, som hun egentlig ikke gider), bliver forbigået til lønforhandlinger og bager kager og køber gaver til alle familiens fødselsdage - inklusiv sin egen.

Det var bestemt ikke en samling Flittig-Kyller, som var til fødselsdag den aften, men vi kunne dog alle blive enige om, at vi havde en rem af huden, og mange af kvindernes øjebliksberetninger handlede om, hvordan man får sagt nej til det uvæsentlige, vælger sine kampe og siger ja til det, der betyder noget.

En af kvinderne fortalte, at hun havde fået at vide, at i et tilfælde i livet skulle man altid sige ja, og det var, når det kom til sex. Altså ikke vilkårlig sex efter en våd bytur, men sex med den partner, som man deler sin hverdag med. Begrundelsen var, at selvom sex ikke løser alle problemer, så giver det en nærhed og samhørighed, som ikke kan undgå at smitte af på andre aspekter af livet.

Det blev sat i kontrast til de andre situationer, hvor man skulle arbejde benhårdt på at sige mere nej - fx til opgaver og pligter, som man ikke havde lyst til, til kravet om det perfekte liv, til forventningen om at man opfyldte alle andres behov før sine egne osv....

Men efter den aften kan jeg godt komme i tanke om ét andet område, hvor det er en god idé at sige ja. Jeg synes, man skal sige ja til at dele sit liv med andre, sige ja til at invitere dem inden for og give dem mulighed for at gøre en forskel i ens liv. Det tror jeg, man bliver et både gladere og klogere menneske af.

Så sig ja!

torsdag den 15. september 2011

Knækbrød og cupcakes - 10 års fødselsdag

Mens tvillingetårnene i NY styrtede i grus bragte jeg et barn til verden. Jeg kan huske, at jeg havde temmelig dårlig samvittighed over, at han skulle fødes ind i alt det "voksen-rod". Men samtidig tænkte jeg, at den fødselsdag forpligtede, og at han måtte gå i front i sin generation og arbejde for fred og fællesskab.

Om jeg har fostret en kommende statsmand er endnu uvist, men den unge mand fyldte 10 år den 11. september, og han havde bestilt en fest med det hele. Dvs. jeg fik talt  ham fra idéen med hummer og crème brulée til 25 mennesker, så vi endte på et kompromis med bl.a. hapsere med kyllingelevermousse og cupcakes.
Knækbrødshapsere med kyllingelevermousse

Jeg er i en knækbrødsfase, hvor jeg simpelthen ikke kan få knækbrød nok. Inspireret af min brors knækbrødsopskrift, ælter, ruller og udskærer jeg knækbrød i alle former og smagsvarianter.

Knækbrød (ca. 20 stykker)
  • 1 dl. vand
  • 10 gr. gær
  • 10 gr. olie
  • 100 gr. rugmel
  • 50 gr. grahamsmel
  • 30 gr. hvedemel
  • 2-3 tsk. salt
  • 3 spsk. blandede frø: sesamfrø, hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø
Gæren opløses i vand og salt og olie tilsættes. I væsken røres mel og kerner, og alt æltes til en fast dej. Dejen rulles tyndt ud med en kagerulle og skæres i firkanter, stænger eller udstikkes til figurer med en udstiksform til småkager. Stykkerne pensles med vand og drysses med flagesalt eller frø. Bages ca. 20-25 minutter ved 175 grader til knækbrødet er sprødt og har fået farve.

Jeg bagte 3-dobbelt portion. Den ene halvdel udstak jeg til små cirkler og den anden halvdel skar jeg i stænger, som jeg drysssede med henholdsvis nigellafrø, sorte birkes og flagesalt med røget piment fra Meyers - også kaldet Frederiksberg salt fordi det er dyrt og lidt snobbet :-)


Kyllingelevermousse (lånt fra kogebogen "Et bord i Toscana")
  •  6 kyllingelevere
  • 1 løg i tern
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. ansjospasta på tube (fås i Supermarco) eller 1 frisk ansjos
  • 1 tsk. tomatpuré
  • 1 glas hvidvin
Kyllingelever og løg steges i smør. Tilsæt tomatpuré, ansjospasta og hvidvin, rør rundt og lad blandingen koge ind. Når væden er kogt ind, blendes blandingen med en stavblender og stilles til afkøling.

Serveres på knækbrødshapsere eller hårdt ristet brød pyntet med revet parmesan og ristede pinjkerner, friske basilikumblade eller kapers.

Cupkakes-værksted


Hvor mange cupkakes spiser 25 mennesker? Mange!!

Grundopskrift til ca. 18 cupcakes
  • 2 æg
  • 3 dl. sukker
  • 100 gr. smeltet smør
  • 3 dl. mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl. mælk
Æg og sukker piskes hvidt og vendes med smør, mel og bagepulver. Hældes i muffinsforme og bages ved 200 grader i 10-15 minutter. Pyntes med almindelig glasur eller frosting af 80 gr. blødt smør rørt med 150 gr. flormelis.


Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad man vælger af fyld til at peppe grunddejen op med. Mit valg fald - i samråd med fødselsdagsbarnet - på følgende variationer:

Oreos og chokolade

I bunden af hver muffinsform lægges en Oreo småkage. Dejen røres med 2 spsk. kakaopulver og 100 gr. hakket chokolade og hældes over Oreo'en, så den bages med i bunden af cupkaken.


Pyntes med frosting rørt med 1 spsk. kakao og en Oreo på toppen. Én af disse og man er mæt i flere timer.

Hindbær og hvid chokolade
I dejen røres ca. 100 gr. letoptøede frosne hindbær og 100 gr. hakket hvid chokolade. Rør hindbærerne rundt, så hele dejen bliver lyserød.


Pyntes med frosting rørt med rød frugtfarve og kulørt krymmel.

Banan og chokolade

Dejen røres med bananmos af 2 modne bananer og 50 gr. hakket mørk chokolade og pyntes med gul glasur og farvet krymmel.

P.S.
En ven på bloggens FB side efterlyser forklaringen på forskellen på muffins og cupcakes. Jeg har lavet lidt research og er nået frem til følgende:

En muffin er større, dejen er ligesom hævet op over formen, og den har også tit mere karakter af en bolle end en kage.

En cupkake er mindre, og toppen er flad, så der er plads til rigtig meget frosting. Generelt er cupcakes mere fantasifuldt og overdådigt pyntede end muffins, så de ikke kun smager godt, men også tager sig godt ud.

.... supplerende oplysninger til forklaringen modtages med kyshånd.

Sensommer-sager

Jeg er ikke Camilla Plum - bliver det nok heller aldrig - selv om jeg af og til bliver utrolig fascineret af den kvindes utrættelige sylte-bage-brase-plante-høste-energi.

Min have er ikke nær så stor som Camilla Plums, og derfor er det begrænset, hvad jeg kan fremtrylle af forråd med de midler, jeg har. Men med lidt hjælp fra nærområdet og den lokale grønthandler, så føler jeg mig alligevel lidt som en moderne udgave af Lauras mor i "Det lille hus på prærien", som altid er i gang med at sylte græskar eller salte en skinke, så de kan klare sig igennem vinteren.

Til mit vinterforråd hører - foruden min hyldeblomstsaft fra i sommer - bær til marmelade, dild-eddike og dejlig most af æbler.

Dild-eddike

I et patentglas puttes 3-4 store, skyllede dildskærme, som dernæst overhældes med almindelige lagereddike, så det dækker. Skærmene står og trækker, så længe man har tålmodighed til, og bruges til salat-dressinger med et pift af sommer.

Marmelade af brombær og ribs
I vores lokale park vokser der et par brombærbuske, som godt nok ikke giver udbytte til meget mere end en enkelt gang marmelade, men lidt har også ret.

Kog bærrene sammen med ribs (i dette tilfælde fra haven) og rigeligt sukker i ca. 15-20 minutter og nyd en dejlig stærk og mørk marmelade.

Lyserød most

Uden for mine vinduer vokser dette fantastiske æbletræ, som i år er segnefærdigt af søde, saftige æbler. Træet tilhører overboen, men de deler gladeligt ud af naturens gaver.



For et par år siden købte vi en saftpresser, og det er virkelig en magisk maskine, som kan forvandle frugt og grønt til den lækreste saft. Den er godt nok mildt sagt et helvede at gøre ren, men det er besværet værd.

I saftpresseren kom 5 kg. æbler sammen med 2 appelsiner og et stykke frisk ingefær og ud kom 2½ liter æblemost.

Æblerne er lyserøde både uden på og inden i, så mosten er prinsessefarvet - og smager vidunderligt.


Både marmeladen og mosten er spist og drukket længe, inden vinteren sætter ind, men før det bliver frost og koldt, skal jeg også have kigget på de næsten modne pærer, de grønne tomater og de små, mørke hyldebær.


Fortsættelse følger.......

mandag den 5. september 2011

Back to school (applikationer DIY)

Hvert år når vi nærmer os studiestart, så får jeg sådan en ubændig trang til at begynde at læse igen - og i år efter et halvt år i eftertanke og ledighed er trangen ikke blevet mindre.
Hvis jeg skulle starte i skole igen, ville jeg bruge det her lille net med balloner til at have mine notesbøger og mit penalhus i.

Nettet er lavet af et viskestykke, jeg har købt i Netto for en 20'er. Viskestykker er gode at bruge til net og poser, fordi de er lidt kraftigere i stoffet og derfor kan holde til noget. Mit billige Netto-viskestykket har fået en eksklusiv opdatering med svævende balloner i Liberty-stof.


Jeg startede med at sy en pose af 2/3 af viskestykket og af resten af stoffet syede jeg 2 hanke til nettet. Dernæst klippede jeg en ballon-skabelon og klippede 4 forskellige Liberty-balloner. Libertystof er dyrt - men dejligt - og kan bl.a. købes her.


Som nogen måske har opdaget, så har jeg kastet mig over applikationer og broderigarn stærkt inspireret af nogle kreative engelske damer og med et kærligt blik tilbage til min egen barndom. Min mor syede, da jeg var barn et vægtæppe med et landskab (som desværre er gået tabt) med inspiration fra bogen "Applikationer - nye - lette - sjove".


Ballonerne er syet på med et såkaldt "tungesting". Det er meningen at stinget skal være synligt, og derfor giver det en god effekt, hvis det er syet med en tråd, der har en lille nuanceforskel fra det stof, der skal syes fast. Inden jeg syede ballonerne fast, strøg jeg en tynde vliesline bag på, så de ikke trevlede.

Nu hang ballonerne frit svævende i luften, men for at de ikke skulle flyve væk, fik de hver en snor, som jeg broderede på med Millesfleur-stingene, som jeg også brugte, da jeg syede min Poppy Treffrey look-alike. For at snoren, som holdt ballonerne skulle være lige, satte jeg en tynd sytråd fast med tape, som jeg kunne sy efter.


Da ballonerne var under kontrol, syede jeg hankene på nettet og til sidst en lille Liberty-knap og en trense, så indholdet i nettet ikke lige smutter ud.


Og så af sted til skole, på indkøb eller en tur ud i det blå med et ugeblad og en kop kaffe (altså ikke lige i dag, hvor det regner).