onsdag den 25. maj 2011

Time out

Folketingsvalget nærmer sig, og et af de store spørgsmål er, hvordan den kommende regering kan rette op på økonomien og eftervirkningerne fra finanskrisen. Begge lejre er kommet med bud på, hvordan denne opgave skal løses, og Villy Søvndal havde i den forbindelse en god pointe på SF's landsmøde for et par uger siden.

En af måderne at sikre, at vi er i stand til at arbejde længere -  og ikke mindst har lyst til det - er ved at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Villy Søvndal er citeret i Politiken:
"Vi diskuterer meget nødvendigheden af, at vi har mennesker til rådighed for vores arbejdsmarked. (...) Der er rigtig mange sygedage, (...) og fravær fra arbejdet på grund af psykisk arbejdsmiljø."
Bente Sorgenfrey, formand for FTF supplerer:
"Der er rigtig mange penge at hente i at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø. Det vil blandt andet betyde færre sygedage, og det er der god samfundsmæssig og personlig økonomi."
Jeg kan kun tilslutte mig Villy Søvndals betragtninger. Jeg tror, at han har fat i noget virkelig essentielt - men også kontroversielt - med dette forslag. Der er ingen tvivl om, at lysten til at blive en time længere om ugen hænger nøje sammen med, om vi  trives, med det vi laver.

Den seneste måneds tid har jeg i min søgen efter mening i arbejdslivet gået hos en coach. Jeg bekender det med dæmpet stemme, som en tørlagt alkoholiker, fordi jeg egentlig helst vil klare det her selv. Men da jeg fik en sum penge tilbage i skat, besluttede jeg mig for også at vende den sten.

Det gav faktisk nogle interessante indsigter omend af en lidt anden karakter, end jeg havde regnet med. De første par gange brugte jeg på at servere alle mine idéer, projekter og flyvske luftkasteller i én skønsom blanding, hvorefter vi i fællesskab forsøgte at bringe dem i kontakt med virkeligheden.

Hver gang vi var lige på grænsen til et gennembrud, bakkede jeg ud og opstillede alle mulige scenarier, som gjorde det umuligt at gennemføre. Min coach Gitte blev ved med at sige: "Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er for en barriere, der gør, at du ikke tager springet". Jeg kunne ikke selv give en fornuftig forklaring på det, for alle projekter og idéer tændte en ild i mig og kom fra min egen passion. Så godt som på vej ud af døren sidste gang, sagde hun så de forløsende ord: "Føler du dig lidt stresset?".

Direkte adspurgt, måtte jeg indrømme, at det gjorde jeg nok. Ikke at min dagligdag ansporer til stress - ingenlunde. Men det er gået op for mig, at jeg bærer rundt på en gammel rygsæk med aflagt stress, som har lagret sig som dårlige vaner og uheldige mønstre.

Det føles som 2 skridt frem og 1 tilbage, men jeg har måttet erkende, at før jeg får ryddet op i den bagage, kan jeg ikke bevæge mig fremad.

Jeg vil ikke sige, at jeg kommer fra en arbejdsplads med dårligt psykisk arbejdsmiljø, og stress var heller ikke den direkte årsag til, at jeg sagde mit job op. Men der er ingen tvivl om, at årerne som projektleder med omfattende opgaver og hurtige deadlines har lagt i rygsækken - om jeg så må sige.

Min drøm er helt sikkert, at hvis jeg skal vende tilbage til det traditionelle arbejdsmarked, så skal det være til et sted, hvor der er fokus på  at mindske stress og forbedre arbejdsmiljøet for den enkelte og for hele virksomheden. Så over stepperne med det projekt, Villy!!

Indtil da finder jeg lige mine ben og får ryddet op i rygsækken imens.



1 kommentar:

  1. Jeg fandt lige den her på en psykologs hjemmeside: http://www.psykisksundhed.dk/stress
    Hvad er stress og behandling af stress, jeg synes det er meget interessant.

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.