tirsdag den 10. januar 2012

En moden alder


Forleden læste jeg en artikel om en kvindes oplevelser med dagpengesystemet. Der stod om hende, at hun havde taget en uddannelse i "en moden alder". Hun var 41!!

Jeg fyldte 40 for et par måneder siden, og det satte nogle tanker i gang.


Dagen før min fødselsdag sendte min veninde Trine mig en sms, hvor hun skrev: ”Hej min skat! Så er det lige om lidt! Glæder mig til at gi’ et fødselsdagsknus i morgen og se, om du stadig er lige så smuk og dejlig.” Til det svarede jeg: ”Søde skat! Glæder mig til at se dig i morgen. Nu vil jeg gå i seng i 30’erne og vågne op i 40’erne.”
Og så kunne jeg ikke falde i søvn.
For bare et par år siden syntes jeg, at det var udtryk for koketteri, når folk beklagede sig over, at de nærmede sig 40. Bortset fra min veninde Birgitte, som syntes det var forfærdeligt at fylde 25, men som ikke siden har skænket sin alder en tanke, og som 41-årig er nybagt mor med barn nummer 3 indenfor fire år.


Når talen faldt på min alder i månederne op til min fødselsdag, var mange optaget af at overbevise mig om, at det bestemt ikke var slemt at fylde 40: ”Du kan bare glæde dig, det er den bedste alder - 40’erne er det nye sort”. Nogle var så vedholdende i deres lovprisning, at jeg fik en lumsk mistanke om, at de forsøgte at skjule noget for mig. Måske var 40’erne ikke kun lutter overskud, moden skønhed og et liv i pagt med sig selv.
For nogle år siden sagde en veninde meget klogt: ”Nu nærmer vi os en alder, hvor vi både skal tage hånd om vores børn og vores forældre.” Når jeg ser mig omkring i min omgangskreds, så er jeg tilbøjelig til at give hende ret. Jeg har jævnaldrende veninder med store teenage-børn, som kræver opmærksomhed og kontant dialog, og veninder med små børn eller børn på vej. Nogle har oplevet den store sorg at begrave en forælder, som alt for tidligt er bukket under for kræft eller anden sygdom, mens andre oplever en ny skrøbelighed hos deres forældre i form af fysisk eller psykisk sygdom. Enkelte veninder har endda selv fået alvorlig sygdom tæt ind på livet. I de senere år har jeg også oplevet de første skilsmisser blandt mine nære venner. Parforhold, som jeg troede var stabile og lykkelige, bliver brudt op, og nye (og måske yngre) mænd og koner kommer til.

Mange inklusiv mig selv tager deres arbejdsliv op til revision. Hvis man i 40’erne er midten i livet, kan det godt give overvejelser omkring, hvorvidt man er på sin rette hylde på jobbet, eller om det er tid til at finde sin sande passion, som man alt for længe har undertrykt.


Jeg luftede mine bekymringer omkring 40’erne for en anden veninde, da hun troppede op på min fødselsdag for at fejre mig. Til det svarede hun: ”Ja, men tænkt over det, nu kan du igen sige, at du er i begyndelsen af noget.”
Da jeg vågnede dagen efter fødselsdagen og kunne konstatere, at jeg hverken følte mig væsentligt ældre eller så nævneværdig anderledes ud, så tænkte jeg, at hun selvfølgelig har ret. Det kan godt være, at al begyndelse er svær, men der er noget grundlæggende positivt ved en ny begyndelse. Så jeg har besluttet mig for, at det er fedt at fylde 40 og starte forfra med et nyt årti. Og eftersom jeg for et år siden sagde mit job op og leder efter en ny vej at gå, så kan jeg med rette sige, at jeg nu har en alder, der passer til mit nye liv.

1 kommentar:

  1. Dit meget smukke ugle tæppe til din vendindes barn. Kan tæppet godt tåle at blive vasket nu når der er serviet med vlisofixen og deco lim til stof. Og i så fald hvad grader kan man vaske tæppet på?
    Arbejder nemlig selv med servietter og kunne være så skægt og fint at lave et tæppe som alla det du har vist og have servietter med i det :)

    Ellers fin lille side du har dig :)

    Hilsen Dorthe

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.