søndag den 14. oktober 2012

Tekstiltryk - på stof


Intense 10 dage i skolens tryk-værksted med idéprocesser og mange forskellige forsøg er resulteret i meget ny viden og 2 stykker stof efter eget design med udgangspunkt i mit ornament.



Udsnittet af de lange baner af papirtryk blev til et færdigt ornament (til højre), som ved hjælp af fotoemulsion blev overført til en trykramme (til venstre).


I dette forløb har vi arbejdet med pigmentfarver, som vi afprøvede på et stykke stof i blandinger med forskellige bindere for at opnå forskellige effekter.


Første prøvetryk med ornamentet. Jeg har blandet en mørk bordeax med en Soft T farvebinder, som er let at arbejde med og trænger ned i stoffet.

 
Iristryk med 2 forskellige blå farver.

 
Overlappende tryk med cirkelskabelon klippet ud af en overhead.
 
 
Tryk med Exp (expansion) binder. Motivet svulmer op, når man stryger på det.
 
 
Metalbinder i iristryk med guld og kobber og tryk med reflexbinder i pink, som giver trykket et perlemorsskær.
 
 
De mange farve- og trykprøver skulle selvfølgelig munde ud i nogle produkter, hvor vi afprøvede såvel trykketeknik som farver og bindere. For at få et kontinuerligt mønster i et bestemt system, trykker man efter noget, der hedder rapportsystemer. Man kan vælge forskellige systemer, men tanken med dem alle er, at det færdige resultat er struktureret i et mønster bestående af firkanter.
 

Kenzo-inspireret
 
Det modsatte af rapportsystemerne er et frit fladedækkende mønster, hvor ornamentet dækker fladen mere vilkårligt.



Og så alligvel ikke helt vilkårligt. For selv bag et vilkårligt mønster, ligger der nogle overvejelser omkring tilfældigheden. For at finde frem til den rette placering af ornamentet brugte jeg overheads med kopier af ornamentet, som jeg kunne rykke rundt med på stoffet, før jeg trykte.
 
 
Nu er der kun tilbage at beslutte, hvad jeg skal bruge mine stykker stof til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.