Det genetiske lotteri

En af mine mandlige venner er meget optaget af bryster for tiden. Det samme er mine 2 drenge på 6 og knap 10 år, hvilket leder mig til den konklusion, at mænds fascination af bryster starter tidligt og ikke aftager med alderen. Jeg tror faktisk, at mænd er mere optaget af bryster, end vi kvinder er, til trods for at vi lever med dem hver dag fra omkring 12-13 års alderen.

I en af mine absolutte ynglings "chick-flicks" "Notting Hill" siger Julia Roberts til Hugh Grant, da de vågner op i samme seng:

"What is it with men and breasts? They are odd looking, they are for milk, your mother has them along with half of the worlds population."

Man skal ikke gå særlig meget i svømmehallen for at vide, at alle kvinder er skabt forskelligt, og at bryster såvel som kroppe kan se meget forskellige ud. Selvfølgelig betyder alder, graviditet og amning samt kost og motion meget i forhold til, hvordan vores krop udvikler sig over årene, men noget af det er bestemt på forhånd gennem det genetiske lotteri, som foregår, hver gang et æg bliver befrugtet.

Hvis jeg kigger på min mor og resten af kvinderne i min familie, så står det klart, at jeg aldrig bliver myndeslank med smalle hofter og små bryster. Det er min genetiske arv, og den kan jeg ikke lave om på. Men jeg kan leve med den og passe på min krop, så jeg hele livet forhåbentlig forbliver sund, rask og i god fysisk form.

I den forløbne uge var jeg som en bedre antropolog på feltarbejde ved poolkanten på et familiehotel på Kreta, og her havde jeg på tætteste hold mulighed for at studere kroppens mangfoldighed.

Ved siden af min plads under parasollen lå et ugeblad, hvor én af artiklerne havde overskriften "Kvindekroppens kriser", som handlede om alle de ældningstegn, som kroppen gennemgår i et langt liv - og hvordan man kan holde dem fra livet. 

Kvinderne omkring mig i de blå liggestole var alle på min alder, havde 1-3 børn og var skandinavere. Alle os nordiske kvinder, der har stået i et omklædningsrum i en tøjbutik i Spanien eller Italien og forgæves forsøgt at klemme os ned i deres størrelse 42, ved på egen krop, at sydeuropæiske kvinder er bygget anderledes end os.

Men på trods af mange lighedspunkter, så var der stor forskel på, hvordan disse kvinder ved poolen så ud. Der var den slanke, svenske mor med de små bryster, og der var den meget overvægtige norske mor med de store bryster og 3 tykke døtre. Om dem kunne man godt sige, at den ene havde vundet et bedre lod i det genetiske lotteri end den anden.

Men den smukkeste af de kvinder, som sad omkring den runde børnepool var en dansk mor. Hun var nok et par kilo tungere end gennemsnittet, men hendes krop var velproportioneret, og det var tydeligt, at hun følte sig utrolig godt tilpas i sin krop, og det smittede i den grad af på hendes udståling og kropsholdning.

Hun var for mig et rigtig godt eksempel på, at ligegyldigt hvad vi får med rent genetisk, og hvilke rollemodeller medierne præsenterer os for, så skal vi arbejde på at føle os godt tilpas i vores egen krop hele livet og acceptere, den alder vi har - mentalt såvel som kropsligt.