torsdag den 30. august 2012

Sommergarderoben 2

 
Et af sommerens hit i feriebagagen var denne prikkede kjole, som er syet i en let bomuld, som jeg var så heldig at få fingre i gennem Silkehuset. Silkehuset er - som navnet antyder - ens stofforretning, som bl.a. handler med silke. Men de har også mange andre lækre stoffer, som de opkøber fra nogle af de store europæiske modehuse.
 
 
Det her stof har Max Mara fx også syet kjoler af. Indrømmer gerne, at deres kjole måske har et ekstra finishing touch i forhold til min, men jeg er ikke så glad for kjoler uden ærmer og nederdel med vidde, så  jeg foretrækker min model.
 



Den er syet ud fra et gammelt mønster fra Alt for Damerne på en klassisk Jackie O. kjole, som jeg har tilpasset til min egen figur. Desuden har jeg tilføjet et lille ærme.

Den bliver lukket bagpå med en lynlås og 3 små, røde knapper, som jeg fandt hos Handler, som er et paradis af bånd, bændler, knapper, bæltespænder og andet godt. Et besøg værd til alle, der elsker pynt.


På trods af en lidt kold og våd sommer, så fik jeg faktisk lov til at lufte kjolen ved op til flere lejligheder. Kronen på værket var en skøn sommeraften på Bornholms sydspids, hvor jeg havde fornøjelsen af at spise på Restaurant Kadeau sammen med min mand med havet og himmelen lige uden for vinduet. Skønt!

3 kommentarer:

  1. Fin kjole! Det er også min favorit-model (Jackie O). Passende at indtage Kadeau i den mundering;-)

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare fin(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min nye give away, hvor 3 læsere hver vinder en smuk halskæde(:

    http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/08/angsten.html

    SvarSlet

Kom gerne med kommentarer. Altid dejligt at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen.