Spiretid 3

Hvis man vil nyde duften og synet af blomster i juli og august, må man starte allerede i april med at sætte frø i blød og forspire.

Det er en fornøjelse at følge processen, og fornøjelsen er endnu større, når det rent faktisk lykkes at komme i mål med nogle af projekterne.

Lathyrus er ubetinget en af mine ynglings-snitblomster, og jeg har for andet år i træk haft held med at sprede duft og ynde i et hjørne af min have med disse små vidundere.

En anden blomst, som jeg også er stor fan af, er lupinen. Eftersigende spreder den sig som ukrudt, og har man først plantet den, så er den næsten ikke til at komme af med igen. Bare ikke lige i min have, hvor den vokser langsomt og trægt. Den forspires og udplantes det første år og blomstrer først (hvis man er heldig) det andet år. Men så komme belønningen også i form af de smukke, ranke blomsterstande i lilla og lyserøde nuancer.

Nogle snerler er ukrudt, som vikler deres lange arme omkring alle andre blomster og kvæler dem i grøn kærlighed. Men tragtsnerlen er en snitblomst, som pynter og fascinerer med sine smukke blomster og sin korte levetid, hvor den fra morgen til aften folder sig ud, krøller sig sammen og dør igen.

Det kan ikke undgås, at nogle af plante-eksperimenterne fra tid til anden mislykkes. Således har jeg ikke haft noget held med mine hokaidogræskar. Planterne har stået for mørkt, tænker jeg, uden at have den ringeste anelse om, om det er grunden.

Squashen blomstrer til gengæld lystigt, og i stedet for supermarkedets store, tørre squash uden smag, spiser vi små, sprøde squash, som smager skønt.

Tomater trives uden tvivl bedst i drivhus, men sådan et har jeg ikke, så det tager lidt længere tid før de bliver modne. Jeg var bange for, at jeg havde slået alle planterne ihjel, eftersom det satte ind med kulde og især blæst lige efter, jeg havde plantet dem ud. Men heldigvis overlede de fleste, og jeg glæder mig til første høst.

Som ekstra bonus kan jeg lige nu høste både bønner og kartofler. Og jeg vil gætte på, at vi i en uges tid (det er vist, hvad det rækker til) er selvforsynende med de 2 grøntsager i vores lille "urban garden".  Det er da meget godt klaret midt i byen.

Og sidst men ikke mindst en syrisk rose - som ikke er en rose men en art hibiscus og ikke stammer fra Syrien men fra Kina. Men jeg synes alligevel, at den skal have det sidste ord, så der i det mindste er lidt smukt og positivt i relation til Syrien i disse tragiske dage.