I den forløbne uge har jeg haft fornøjelsen af at være i selskab med håndarbejdslærer og super-krea-kvinde Karen Marie Dehn.
Først havde jeg en skøn lørdag i hendes værksted RUM11, som hun deler med andre kreative damer, hvor vi syede nederdele en hel dag. Jeg er ALT for nærrig til at give 800,- kroner for en nederdel i A-facon fra Mads Nørgaard, så jeg kastede mig ud i at sy min egen. Den er næsten færdig, og så kommer der billeder på bloggen.
I går var jeg så af sted igen denne gang i Politikens Hus, hvor Karen Marie holdt broderi-workshop sammen med sine medforfattere til bogen Homemade. Og ud af 2½ times ihærdigt arbejde kom der de utroligste knapper i alle mulige mønstre og farver.
Hvor lyder det skønt og sikke nogle smukke knapper :)
SvarSletKnit and hugs
Thea
Takker! Det var rigtig sjovt.
SvarSletKh Katrine