Det kloge indkøbsnet

Det her er et meget klogt indkøbsnet. Dels fordi der er et billede af en ugle uden på, og dels fordi det ikke er lavet af plastik, som efter brug bliver smidt ud, men fordi det er syet i stof og bliver brugt igen og igen.

Det er syet af et viskestykke, som jeg fandt i Føtex til 20,- kroner i sidste uge. Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen, det kan godt betale sig at købe viskestykker, når man falder over dem i supermarkedet. De er billigere end et stykke almindeligt stof, de fåes med mange fine mønstre og motiver, og så er stoffet som regel lidt tykt vævet, hvilket gør dem velegnede til opbevaring af fx skolesager eller tegnegrej.

Jeg klippede 5 cm. af i siderne og ca. det samme både i top og bund for at få den rigtige størrelse på nettet. Det tiloversblevne stof fra siderne, brugte jeg til at sy hanke af. Forsiden med uglen syede jeg sammen med at stykke ubleget lagenlærred i samme størrelse, foldede kanten foroven 2 gange og syede hankene fast øverst i kanten.

Dimser

Nogle mennesker gemmer alt, mens andre rydder op og rydder ud jævnligt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tilhører den første gruppe. Jeg er faktisk 3. generation af "man-ved-aldrig-om-man-får-brug-for-det" i min familie.

En god måde at gemme alle de små dimser, som altid ligger og flyder, fordi man ikke nænner at skille sig af med dem, er at få sig en sættekasse. Jeg havde en som barn, og nu har jeg en igen.

 

Jeg købte den sidste sommer på et loppemarked for 25,- kroner. Først tog jeg bagbeklædningen af. Den fik en omgang med det skønne tapet, som jeg fandt i en lille biks i Nordjylland sidste år.

Jeg havde oprindeligt en ambition om at male rammen i hånden, men da tålmodigheden slap op fik den en gang spraymaling.

Så samlede jeg den igen ved at sømme bagbeklædningen på rammen med en klipsepistol.

Og så er det bare om at fylde dimser i. Bemærk den skønne æske med ObamaMints - Yes we Can-dy. Og det håber vi så, at han kan igen!

 

Signes kikkasse

Signe er blevet konfirmeret. Vi har kendt hende hele hendes liv, og selv om hun ikke er familie, så føles det sådan. Konfirmander ønsker sig penge - og det skal de have. Men det er sådan en kedelig gave, så for at pakke dem lidt sjovt ind, lavede jeg en kikkasse til Signe.

Udgangspunktet er en æske fra Søstrene Grene, men det kunne også være en skotøjsæske, hvor man limer gavepapir udenpå og inden i.

Kikkassen skulle være et tøseværelse på grænsen mellem barn og voksen. På væggene hænger der barndomsbilleder i "glas og ramme", sommerfugle og glansbilleder. Men der er også en lilla sofa med bløde puder, hvor man kan sidde og snakke voksensnak  med veninderne.

 

Gaven er en æske lavet af papir med løst låg, som kan løftes af ved hjælp af den store filtkugle, og nede i æsken ligger pengene foldet sammen på et leje af silkepapir.

 

Tillykke til søde Signe!!

Spiretid 2

Der er liv i mine små potter,  som jeg såede for et par uger siden.

De her bliver forhåbentlig til store vidunderlige lupiner næste sommer.

Lathyrus som skal slynge sig op af muren og dufte vidunderligt!

Tragtsnerler som skal dække vores lidt kedelige pilehegn ved terassen.

Tomater lover sol, smag og sommer.

Squash og hokaido til suppe og gryderetter.

Ét skridt ad gangen

Når man skal sy eller lave mad, har man en opskrift, som man følger ét skridt ad gangen. Man ved, hvad det skal ende med - en sommerkjole eller en marengslagkage - og man ved, hvilke ingredienser, man skal bruge, for at det skal lykkes. Hvis resultatet ikke bliver som forventet, så kan man justere opskriften og prøve igen.

Sådan er det ikke i livet (surprise!!). For lidt over et år siden sagde jeg mit job op for at tage mit arbejdsliv op til revision. Det var som at kaste sig ud i frit fald, jeg havde ikke nogen idé om, hvad resultatet skulle være, og jeg kendte ikke ingredienslisten på forhånd.

Det seneste års tid har jeg ofte haft det som om, jeg famlede rundt i blinde, og rigtig mange gange er jeg gået i én retning, for blot at opdage at den vej skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg har sagt til mig selv, at det er sundt at være ude af kontrol, at jeg bare skal forsøge at være til stede i processen, tage ét skridt ad gangen og ikke bekymre mig unødigt. Men langt størstedelen af tiden har jeg været panisk angst for ikke at nå i mål.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg nu er blevet meget klogere, er kommet i mål og har sluppet alle bekymringerne. Jeg tror dog ikke, at jeg nogensinde når til det punkt, men jeg har haft en del aha-erkendelser i forløbet.

En af de første ting, jeg måtte erkende, var, at jeg faktisk ikke trivedes særlig godt med et 9-16 job. Jeg havde inderst inde en drøm om at være min egen chef og selv kunne administrere min tid og mine opgaver. Næste step var derfor at se på, om mine erfaringer og min uddannelse kunne kanaliseres over i min egen business. Efter 10 års erfaring med undervising og læring og et stort netværk var der sådan set nok at bygge på, problemet var bare, at det havde jeg ikke rigtig lyst til. Jeg ville hellere arbejde med "noget sjovt og kreativt" - hvad det så end var?

For at blive klogere på det, opsøgte jeg derfor nogle mennesker, hvis arbejde jeg gerne ville have, for at blive klogere på, hvad det var de lavede. Nogle af dem havde ikke lyst til at dele deres viden, mens andre sagde ja og delte ud, og det er jeg dem evigt taknemmelige for.

Én af dem sagde til mig, at hun aldrig havde turdet kaste sig ud et kreativt arbejdsliv på egne præmisser, hvis ikke hun havde haft sit håndværk i orden. Og det slog hovedet på sømmet for mig. Jeg ville gerne arbejde kreativt, jeg havde idéerne, og jeg havde rigtig meget lyst til at lære et håndværk at kende.

Så i sidste uge var jeg til optagelsesprøve på Tekstilformidleruddannelsen under Håndarbejdets Fremme. Med til optagelsesprøven havde jeg en stribet nederdel, som jeg selv har syet. Om den skal blive min billet ind på studiet, om jeg kan få økonomien til at hænge sammen uden en krones SU, og om jeg kan klare de krav, studiet stiller, ved jeg ikke.

Men det tager jeg ét skridt ad gangen.

Tegnegrej

Det er snart mange år siden, at jeg har ejet et penalhus, så jeg har syet en holder til mine blyanter, penne, saks og viskelæder, så der er lidt styr på det.

Jeg blev inspireret af min bestikholder og har syet en pose med mange små rum ud af et viskestykke. Det er faktisk makkeren til det viskestykke, som jeg syede et net med balloner ud af en gang i efteråret.

Når alle blyanterne er fyldt i, lukkes flappen ned over dem, stykket rulles sammen og bindes med bindebåndet, så tingene ikke triller ud.



Spiretid 1

I går morges var der rim på græs og planter, og i dag haglede det, men jeg har stadig en stærk tro på, at det bliver både lunere forår og fantastisk sommer. Kalenderen siger midten af april, så det er i hvert fald på høje tid at forspire både blomster og grøntsager, hvis vi skal have glæde af dem til sommer.





Åh, lupiner

Forventningens glæde



Spirebørnehave



Frø i blød

Spirepotter